Derfor skal du lægge et budget

By:

Skal du låne penge, er det vigtigt, at du har overblik over din økonomi. Hvad går ind på kontoen, og hvad går ud igen? Det overblik skaber du med et budget – læs med her, og bliv klogere på, hvordan du kommer i gang.

Det kan lyde mærkværdigt, at man skal kende sit budget, før man kan låne penge, men det skyldes, at du er nødt til at vide, om du overhovedet har råd til at betale dit lån tilbage. Har du ikke det, risikerer du at ende i RKI, og det kan være generende mange år frem i tiden.

Et budget giver dig overblik over din økonomi. Det er et skema, hvor du noterer alt, hvad du bruger penge på. Og vi mener virkelig alt. Både de faste udgifter som husleje, vand og varme, men også variable udgifter som tandlægebesøg og kaffe to go. Herefter lister du dine indtægter – for eksempel SU, løn eller andre faste indtægter – og til sidst kan du trække de to tal fra hinanden og se, hvor meget du har til rådighed hver måned.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, der ikke er låst til noget specifikt. De penge kan du bruge på ekstra sjov, en opsparing eller – som denne artikel drejer sig om – at betale af på et lån.

Lån kun det nødvendige

Det er nemt at låne penge i dag, og derfor er det også fristende at klikke et par ekstra tusinde kroner på kontoen, når du alligevel er i gang. Men det er vigtigt at forstå, at lånte penge skal betales tilbage. Ofte tager det lang tid, og det betyder, at du i mange måneder – måske endda år – kommer til at have endnu en fast udgift, der skal regnes ind i dit budget – og i sidste ende at du har færre penge til rådighed hver måned.

Derfor: Lån aldrig mere, end du har brug for! Vil du vide mere, kan du læse med her: https://ikanobank.dk/kampagnesider/forbrugslaan.

Posted in: Forbrugslån