Nem og billig aftensmad til hverdag med chili con carne

By:

Skal hverdagens aftensmåltider være nemme og billige at fremstille, og samtidig smagfulde, næringsrige og mættende – så kan det anbefales, at du går efter at lave mad i store mængder, som tåler at blive frosset ned og tøet op, eller opbevaret på køl i flere dage. En god madplan for den travle børnefamilie indeholder gerne mad, som kan gemmes portionsvis, således at der ikke skal rives timer ud af kalenderen hver eneste aften til madlavning.

Chili con Carne – nemt at lave med billige ingredienser

Blandt de mere taknemmelige retter, som opfylder samtlige ovenstående kriterier, finder vi den klassiske Chili con Carne. Chili con Carne består, som navnet måske antyder, primært af oksekød og stærk chili. En rigtig Chili con Carne er dog også tilsat bønner, og da bønner er en god og billig fødevare, som indeholder mange vitaminer og proteiner, er disse et glimrende grundlag for et næringsrigt aftensmåltid, som ikke slår bunden ud af budgettet.

Du behøver heller ikke at skulle ud og anskaffe diverse avancerede køkkenredskaber eller –maskiner for at tilberede en lækker Chili con Carne. En god kniv, et spækkebræt, en stor gryde og en røreske er fuldt tilstrækkeligt. Og Chili con Carne er så nemt at lave, at der skal meget til, før det går galt.

Børn elsker Chili con Carne

Faktisk er det så enkelt at tilberede Chili con Carne, at du sagtens kan lade dine større børn hjælpe til i køkkenet. Riv en times tid ud af kalenderen en søndag eftermiddag til at lave Chili con Carne til resten af ugen – Chili con Carne bliver faktisk mere lækkert af at få lov at hvile, eller blive frosset ned og tøet op. Således kan du på én og samme tid have meningsfyldt samvær med dine børn, og spare tid og penge i hverdagene.

Find hele opskriften på Chili con Carne på dk-kogebogen.dk